|


Havegangen om til søen Mogens afdeling Hundehaven og solkrogene
Udsprungne blomster på blomme Skønt!!!!...at se hvordan og hvor
hurtigt det hele grønnes der ude. Se solens stråler i det spæde nye løv.
Opleve havens forskellige udseender. Alt efter hvornår, på dagen det
er. Der strømmer duft briser igennem haven fra frugttræernes blomster.
Jeg nyder også faconen og forskelligheden på bladene. Nyder skadedyrene
ikke har gnasket i planterne endnu. Men jeg har set en dræbersnegl i
haven..den kan hurtig blive til flere. Jeg hugger dem midt over når det
næsten er mørkt. Så kan jeg ikke se hvad jeg laver..smiler..synes bare de er
klamme ..adddddrrr. Dem og sorte store biller... så er jeg den der er gået...
som regel med "myrepatter" (gåsehud ) op af armene... griner. Ribs buskene
har sat godt af i år. Der bliver mange bær til rysteribs. Jeg satte ribsbuskene
jeg fik af datteren og svigersønnen , tæt ved min solkrog. For jeg synes,
de er så flotte ,med de glasklare røde bær .



Så yndefulde de er når de er dobbelte. Haven nu inden den gror helt op
med samtlige stauder.Kompost bunken bugner ,men vi kører ikke noget
haveaffald væk fra haven.
d 29/4 2010 næsten 20 g. varmt og solrigt .

Mirabelle blomster Fotograferet tættere på Busk Ranunkel
Dejlig er den himmelblå, lyst det er at se der på. Indsnuse mirabelleblomsten
søde duft ,som er det en fin parfume. Blomsterne er begyndt nu, at dale ned
lige så stille. Men sikken en summen der er, i de træer.Bierne har så travlt.
Så er det lige man skulle finde drømmesengen frem og bare fla'u. Jeg er
sikker på det er godt for krop og sjæl . Den summen i træet den søde duft.
Solens varme stråler. Der får mere og mere magt. Det må kun kunne gi' en
rigtig god " Morfar" ....men jeg har ikke ro nok i en vis legemsdel til det...
smiler... kan du finde Lasse på billedet her under? 28/4 2010

hundehaven der hvor dyrene og jeg slår os mest løs. Lasse Lasse og
jeg spillede bold. Jeg kom til at skyde bolden ,som er Lasses et og alt
over plankeværket. Jeg kunne ikke nå den.Så ind efter en stige og en
frugtplukker, desværre havde den frugtplukker ikke teleskopskaft. Så
jeg måtte helt op og hænge på den nederste mave.Bedst som jeg hænger
der..kommer der en mand og spørger grinende, om der er noget han kan
hjælpe med.Det var jo trods alt lettere, at samle bolden op end mig..
smiler. Men der havde jeg fået fat i bolden. Så dagen var reddet. Lasse
var ovenud lykkelig. Nu passer vi bedre på.
Jeg anede bare ikke jeg kunne kaste så langt med underhånd. Kaster
altid underhånds. Ellers kommer den bold kun 8 meter væk ...griner

Jøsses hvor der sker noget nu, rundt omkring i haverne. Det pusler
i hæk og hegn. Lyden af haveredskaber,Der virker så beroligende.
Men Mogens fik nu sat genboerne godt i gang i går. Det er 4 unge
mennesker, nede bag i haven.Der har taget boligblokkens græsplæne
under behandling.Ja de har endda gravet noget af den væk. Lavet et
trædrivhus med plastik på. Mogens forærede dem nogle fliser,vi havde
haft stående alt for længe.Det solide bord og bænksæt, er også kommet
over hegnet. Det kan de bruge mere ,end vi har tid til. De unge er nu
sjove. De skulle løfte fliser. Mogens tænkte ,skal de blive færdige med
det i dag.. Så må jeg hellere give dem en hånd med. Ergo som den gamle
brolægger han er, blev de fliser hurtigt kastet igennem hækken. Hvorpå
det lyder fra en af de unge. "så er det ikke fedt altsammen" han grinte
nu ikke bredt ret længe.Hurtig var Mogens igennem hækken, ned over
fliserne der flød,fik fat i nakken på ungersvenden ,tvunget ham ned i
græsset. Så kunne han lærer det.. Det grinte de meget af. Ungersvenden
fik også brug for muskulationen senere.. Men han fik lagt alle fliserne
samme dag. Så havebordet blev sat oven på dem. Så nu ser der rigtig
hyggeligt ud.
Så nu kan de 4 unge mennesker hygge med deres små hunde . Vi skal
så vænne os til ,der nu er liv og glade dage i haven fra den kant. De har
der sådan set aldrig været. Nu har vi boet her siden 1975. Så må vi bare
se om lysten bliver ved. Men hyggeligt er det.

Genboerne's have hvor de kan hygge sig.

Skovmærker dejlig grøn Hvide Anemoner

Marts viol i April Stenbeds plante ud over søen.

Lakrids plante Tulipan

Udsprungne gule Anemoner. Dobbelte Narsisser

Påskelilje tæt på

Mirabelletræ i fuldt flor
der dufter igennem hele haven.


Jeg fik lige en del udplantningsplanter af Mogens. I anledningen af det
snart er morsdag. Så havde han husket det. smiler. Jeg satte dem nu lige
ind i drivhuset , Jeg frygter kulden om natten. Gider ikke at bladene på
dem bliver helt blålige. Jeg skal have dem plantet i mine krukker .Så må
jeg håbe at Lasse og Figaro ikke vælter dem. Når det går vildt for sig.
hvad det gør temmelig tit.
Tagetes til udplantning Clematis er spændt på farven
Det er en Mogens er kommet
hjem med fra en have han var i .

Lyng der står under et græntræ. Clara Friis pæreblomster
kraftige i det.Som jeg kunne håbe.

Morgenstemning d 24 /4 2010 .Solen var kommet frem.Det mærkes
at den får mere og mere magt.Men vinden er kølig. Det samme er
nætterne. Jeg har ikke fået sået noget videre i haven endnu.Jeg har
lært af bitter erfaring. Bliver det spirede udsat for kulde,så står det
bare i stampe. Så jeg har ventet. Haven i dag summede af dyreliv.
Desværre opdagede jeg at Mogens havde ret i sine fornemmelser. At
der igen er ænder der kommer til vores sø. En evig kamp med de
bevingede væsner.De skider vores søvand til ,ødelægger de åkander
der kommer op.Så væk med dem. Men jeg nåede da at få billeder af
kræne. Inden de tog flugten hen til søerne i gaden. Ozzy var med hele
turen rundt på vores havevandring. Han skulle lige tjekke, om sorte var
der. Det var han.. sulten drev ham frem. Ikke nemt at være en forladt
kat. Men det blev der råde bod på. Ind at finde lækkerier til ham.

Små lave påskeliljer. Der ikke knækker . Gule Anemoner

Hvis de ænder kunne se billedet, Mogens har af dem på nethinden.
Så svømmede de nok ikke rundt der. Han er så træt af de ødelægger
alt omkring dem. De napper alle åkandebladene ,der er på vej op. De
knækker hans siv planter, der spirer frem. Når der kommer noget ind,
så skal der også noget ud. Det kommer der tit. Så vi er på andejagt,
flere gange om dagen. Jeg må holde inde med mine brede smil..nikke de
rigtige steder, når Mogens udgyder mindre pæne ord. Sådan bare for
familie idylens opretholdelse. Nærmest ligesom når der er bold i tv.
*SMS* Ozzy prøver også at være behjælpelig. Han håber, det bliver
til grill pølser senere på dagen. De er i rigtig høj kurs ved Ozzy. Han
møver sig rundt på maven.Tror nok han ikke kan ses. Men maven folder
sig nu ret meget ud til siderne.

Så fik Mogens tid til at hygge sig i haven, med udplantning af nogle
stedmoderblomster han havde købt. Han blev nøje fulgt med nogle
skarpe blikke, fra vores to vildkatte, der har boet i drivhuset i vinter.
Sorte og Gråmis. Selv i vores lille dam er der begyndt at vise sig liv.
Småkravl af forskellig slags rør på sig. Jeg er spændt på, om der kommer
nogle tudser eller frøer forbi. Så må jeg være på vagt. For Ozzy æder
tudserne.
Sidste sommer tænkte vi, hvad er det han har i munden. Katten lignede
en, der havde fået cykelstyrsskæg.
Da vi kom nærmere ,viste det sig at være, et sæt tudseben på en tudse
han havde dræbt. Adrrrr hvor klamt.
Mogens fik vristet liget ud af munden på den tykkindede kat. Som var
godt gal i skralden , over ikke at måtte lege mere med den.. Godt Mogens
var hjemme. griner..
Det var ligegodt for ulækkert altså..billederne af kattene har jeg måtte
zoome godt ind. så de er knapt så skarpe. De minder mig om min barndoms
læsning i "ved julelampens skær" billederne af skovpartier med gruelige
krybskytter...*gg* Jeg tror bare jeg går i køkkenet nu og steger nogle flade
fisk. Så mange der kan blive mad til alle mundene her i husstanden...
2 mennesker og 5 dyr.. *gg*

Øv , fik ikke gravet i haven i dag. Det blæser så vildt der ude.
Alt det hele ville flyve rundt. Så nu tror du måske, jeg har taget
en slapper.. næ holdt. Jeg ryddede op på loftet. Det holdt hårdt.
Jeg sov kun 4 ½ time i nat. Jeg hoster og hoster. Så er bæløjet
nu.. men jeg må holde ud. Så jeg kan sove godt i nat. DMI lover
nattefrost til weekenden..så det haster nok heller ikke så meget.
d.7/4 10

Hundene og jeg har nydt at være ude i dag. Solen viste sig på
den blå himmel. Når det blev overskyet. Så kunne udestuen få en
omgang med kost og spand. Hundene drøner tværs igennem flere
gange om dagen. De løber lige under bordet og ud. Det sætter sine
spor. Men de nyder bryggersdøren igen, kan stå åben. Lasse er flink
til at lukke figaro og katten ind. Han kan nemt nå håndtaget,når
døren er lukket. Vi aftenhygger i haven... hundene og jeg. Håber at
solen får mere magt i morgen. Så kunne det være vi kan komme ud
og grave i haven. Når alle de andre gøremål er ordnet. 6/4 10
Den der halm/kompost bunke, skulle gerne fjernes fra jordens overflade .
hvis vi orker at grave den ned... smiler .Mon man kan se de boligblokke
om en måned, eller er det hele mon grønt ..Dejlig tid vi går i møde .

Så har jeg opsparret lidt energi ,til at oppe mig, til at få startet op med
oprydning af det drivhus. Alle de umulige ting ,blev kylet ud igennem
døren. Jeg fik bakset det bord op ,der var sunket godt ned i mulden.
Jeg besluttede mig for, det skulle over i den anden side. Det skal da ikke
stå på drivhusets bedste plads. Den side vil jeg bruge til planterne. Så
jeg besluttede mig lige for, at lægge nogle store fortovsfliser.Som bordet
skulle stå på. De fliser er nu ikke sådan at bakse rundt med i
en håndvending... jeg nåede da også, at få en finger i klemme imellem
dem...der kunne jeg, nogle meget realistiske ord... av for fanden..
Selv på en høj hellig 2. påskedag. Jeg overvejer lidt, om jeg skal bide
smerten i mig. Gå ned og vaske drivhuset af ...eller sårn bare begynde i det
små med det...griner.. gør det hvis solen titter frem... ellers såååå...bager jeg
vist franskbrød i stedet. Der er altid noget at gøre for en ...som mig. Lasse har
forsøgt at ordne have i hans have. Men jeg mener ikke, jeg har lært ham..han
skulle grave ned i løgplanterne der er godt på vej op. Resultat..tjaaaaaa...nu
har jeg jordtildækkede fliser, med påskeliljeblade på fliserne der ude. Lasse
din skøre hund..... men jeg elsker ham stadig. Mogens har lige ærgret sig over.
De dadler han nød igår aftes og glemte at rydde de resterende væk...ja der lå
den tomme pakke tilbage ..godt nede i haven...godt gennemgnasket..kun to
dadler tilbage... Så måske Lasse skal mere på "potte " i morgen...griner over
Mogens ærgelser. De to er nemlig lige forslugne. Den der kommer først til mølle
princippet.... he he
( solen er endnu ikke kommet frem. Så jeg kan lave den dej. lade den hæve længe.
Imens jeg vasker drivhuset lidt af ...foråret er jo nok længere varende ...smiler )
Jahuu...jeg nåede det, jeg havde sat mig for. Det giver lidt ro inden i een. Drivhuset ´
fik lige en hurtig tur. Dejen til brødene hævede imens. Jeg fik hilst på sorte vores
tilløbne vildkat. Drivhusets beboer. Brødene bagte mens jeg tog et bad. Så nu vil jeg
gå ren ned og snuppe endeskiven og en kop kaffe.

Lidt er der da ,der pibler op af haven nu. Dejligt at se de flotte farver. Men
vinden her den 3 april føles ret kold ,det blæser en del i dag. jeg er måske også
mere forfrossen.Kom lidt sent i seng i går. Mogens havde fødselsdag. Det er
en lang dag at være kogekonen i køkkenet. Men maden blev fortræffelig og
dagen var god.

Baghaven ser noget bar ud endnu.Men jeg synes det kan være sjovt at se
forskellen om en måned. Mariehønen har fundet sig en solrig plads lige
midt i husløgene. Jeg var i Fakta .der købte jeg to buketter påskeliljer
for en 10 kr. Så er det nærmest synd at plynre sin egen have for blomster.
Drivhuset har vi haft tabt interessen lidt for. Det er virkeligt mit
smertensbarn. Der har boet vildkatte i det i vinter. Hvor vi har fodret dem
og de har kunnet sove i tønderne. Men jeg må i gang der en dag og få det
ordnet. Der skal lige sættes flere klemmer på glassene . men jeg må hellere
vaske det af først. Mogens har fået en ide om han ville lægge fliser i hele
drivhuset. Så det kunne bruges som en udestue. Glem det... jeg render nemlig
ikke hele den lange vej med kaffebakken.Det var måske i de unge dage...griner
men men men...Det skal også bæres retur..
Den gamle store krukke har overlevet vinteren. den skulle efter sigende
næsten være en oldsag.Hyggeligt med vandspejling rundt omkring i have.
Påskeklokken blomstre flittigt nu. Blokken er vokset godt til.
Så hilser vi 2010 velkommen. Men hvor er det koldt. Jeg er ved at
være godt træt af sne og frostgrader . Jeg glæder mig meget til
forårets komme. Til at se, om at alle planterne har klaret sig. Der
tænker jeg især på vores store Mammut . Men nu skal man jo aldrig
tage sorgerne på forskud. Jeg håber, vi får mere tid til de opgaver der
venter i haven. Det kneb det lidt med sidste år. Men så er det dejligt
i den mørke tid, at kunne scrolle ned over siden her, kigge på de dejlige
blomster, med en kop frisk lavet kaffe .

Link: Flotte ting til haven (Havelamper og havemøbler)
Claus Dræby en spændende have
Tryk på billedet.
Billederne her under er fra året 2009



Møllesten i alle størrelser, men en ting er sikkert. De er alle tunge at bakse
med.Vi holder utroligt meget af dem. Min egen slægt stammer fra Davinde
vandmølle. Der kan ses i " Den Fynske Landsby " som er et museum over
fynske gamle huse og gårde. Utroligt spændende sted, Men pas på hovedet.
Der er lavt til loftet. Fynboer har det nok med at sætte mølle for tidligt ...
griner. Mølle på fynsk er en bagdel.

Der er granit sten og stentrug til mange timers sved på panden. Min mand
har snart skipperskræk muskler. Desværre også slidte knæ. Men når han
ser granit er de smerter fordrevet som dug for solen...i allefald for en kort
stund.

Store slidte møllesten. Bare de kunne fortælle deres historie.

Davinde vandmølle , hvor min mødrende slægt stammer fra.
Tryk på billedet og du kan læse mere om den. Brug tilbage pilen
Når du vil retur til min side. Davinde vandmølle er genopbygget
i "Den Fynske Landsby" Der er et museum i Odense. Beliggende
på Sejerskovsvej 20 Ikke langt fra Odense Zoo :Bestemt et besøg
værd. Sæt en hel dag af der.

Link til "Den Fynske Landsby" tryk på billedet
Flot hjemmeside om beskrivelse af mange møller i hele Danmark.
Tryk på det lille billede og du kommer til møllearkivet.dk

Det er det vi bruger møllestenene til. Havegange og siden hen
også til terassen ved søen. Men tid er en by i Rusland for
tiden... Men de skal nok blive hvor de er.

Stentrug med husløg stort granit stentrug til vand

granit fuglebad Møllesten med efterårets patina
Søen med sin mørke overflade

Granit søjle med trækar Når møllestenene ikke maler mer
Så må vi ty til den runde sten

Peberbusk med sin flotte farve, stort stentrug med planter Her har
Mogens og vores kat siddet og fodret fisk . Men nu er tiden kommet,
hvor fiskeneikke skal fodres mere. De er gået ned på bunden. For at
overvintre. Bliver de fodret nu, vil de dø. Deres tarmsystem kan ikke
bearbejde foderet. Nu vandet er blevet køligt.

Nu er vi oppe på 110 møllesten i haven.De blev læsset af
uden klemte fingre eller anden skade. Godt gået Mogens.
Jeg smurte madder imens..smiler
Stentrug af granit med husløg


Åkanderne er bare så flotte når de ligger og spejler sig i vandets overflade. Så frodig
er haven. Det holder vi meget af. En åben have hvor man lige kan stå et sted og så
bare se det hele ,er slet ikke os. Vi holder af at vi er nød til at gå rundt for at se det
hele.

Hibiscus ved drivhuset og vindruerne inde i drivhuset. De blev gode i år.

Solhat Åkanden blomstre

De røde bær ser næsten kunstige ud. men det er de ikke . Det er brombærne
fra genboens baghave heller ikke. Men de smager godt. Så de bliver først
klippet væk,Når vi har nydt dem der hænger ind til os. Det er rigtig mange.
De er nu samtidig en god plante for ingen planker over vores rækværk.
Hvor kan de bare rive en til blods. Det mærkes især når man skal ind og
vaskes.

Lyslilla Hibiscus

Nej det er ikke abstrakt kunst.Det er vores store Guld og Sølvemter, der
nyder solens leg i vandet.

Jeg spiser sort morbær, Så det snart står ud ag ørene på mig. Nok sidste
chance i lang tid. Nu har Mogens dødsdømt træet. Det sviner helt vildt,
på hans havegang og møllesten. Så jeg bøjer mig i støvet og har sagt ok
for den beslutning. Så i dag skal der smovses morbær. Men man kan da
håbe ,der kommer andre aftaler i løbet af dagen. Så der bliver endnu en dag.
Hvor jeg kan nyde de saftige bær. Måske han ikke kan finde saven..
smiler.

Ozzy vil have opmærksomhed , Denne del af haven befinder han sig meget i .
Der er altid liv omkring søen. Her gemmer han sig imellem Tusindstrålerne

Fiskene stortrives og vokser godt til .

Et kig ud over søen og den lille dam. Som tudser og padder benytter meget.
Hortensia så flot i sit fulde flor.

Gunera'en har vist aldrig været større .

Violfrøstjerne så let og luftig.Vindruerne tegner også godt i år ..uhmm

Udplantnings sommer planter.Et kig ud over søen.

gunera / mammut plante Den er bare så stor og flot

Hortensia i drivhuset Gunera / mammut blad som føles læderagtigt

Hvide margeritter.Havegang med figen træ fotografet
om aftenen

GGlasbusk Clematis

Olivenbusk i blomst Ups kan ikke huske navnet

Tusindstråler i fuldt flor Haven ved 22 tiden

Havegang med møllesten Sort Morbær ved stien

Ozzy følger efter mig Lavendler der dufter dejligt

Ved pumpehuset Tomater vi ikke har passet godt nok

Pærer træ ved gavl . Naboens lindetræ smider blomster i vores sø øv

Her rydder vi udgået bambushæk , der skal laves en ny hyggekrog, med et
stendige. Mogens har snart fået ryddet alle rødderne fra de genstridige
bambus. Sten der flyttes, for at komme til at kunne etablere ny terasse.
Vi dovner altså ikke, men der er mange jern i ilden altid.

Pampas græs der er vokset sig stor. Det gror det gror, næsten for vildt i år

Så frodigt i en lille have. Clematis

Tusindstråle tæt på Vi roder ovre bagved i billedet.

Pelargonier hvid og svag rosa. Tobakspibeplante. Lasse der vil lege nu!!!!!

Tagetes med store blomster Skvalderkål ... Ups ..*gg*

Tunge skyer over vores hjem Jasminblomsterne er tunge nu

Hjulkrone våde møllesten

Akeleje Granitbroen over renden

Sol igennem Mammut Nelliker

Fingerbølblomster Stedmor med regndråber


stenbedsplanter i trækar Nelliker

Gamle velduftende roser. Granittrappen til broen
de roser kan klippes som en hæk tunge granitsten
l

Det er 1 Maj 2009 . Jeg har været i haven og ordne.
Det støver gevaldigt,jorden er noget så tør. Men dejligt
at se det hele klarer sig trods alt. Syrenerne blomstre.De
har vokset sig store. Så når de engang er afblomstret ,så
slipper jeg vist ikke for at beskære dem gevaldigt. De
klemmer mit elskede Filippa æbletræ. Vi er i den del af
haven , jeg deler med mine to livlige hunde. Så det er på
lykke og fromme hvad der kan komme og gro her. Når
de tumler livligt omkring.

Syrenerne er bare så flotte og store i år . Fingerbølle blomst tæt på
Blomsterduften står igennem haven

Gunera'en vokser godt
Lasse kunne vist lugte regn. Det blev til en god tår.

Mørke rød Syren der har vokset sig høj.Ved havegangen om til søen.
Trompetbregnerne kan lide fugtigheden.

Jasminen er bestemt også groet godt.Den må nok også beskæres efter
sin afblomstring. Jeg tror jeg får et arbejdssomt år i min have..

Rhododendron Jasmin blomster

Valnøddetræet med sit lette løv.Det bliver spændende om det
bliver et godt nødde år. Lasse vores hund går og knækker dem
og spiser dem. Nu leder han efter nødder fra sidste år ,føler sig
godt snydt når der ingen god kern er i . Han elsker valnødder.

Coxorange æbletræ med mange blomster . Frodig vækst ved søen

Åkande i blomst Pumpen arbejder på højtryk

Margeritte tæt på. Vi har ikke springvand .Det kan åkanderne ikke lide

Mogens har freddet den her ...hmm Åkande med spejlbillede i vandet

Studenternellikerne er blevet store. Det er en blomst der virkelig dufter
dejligt. Nok en plante der har været lidt glemt. Måske fordi den ikke
blomstre det første år. Mine her kommer til at blomstre.Medmindre
hundene ødelægger dem. Det er også en blomst der minder mig om min
elskede faster Agnethe og Knud Sandmand Nielsen fra Korsør,
De er begge døde nu. Men sikken en kolonihave de havde. Haven lå
100 m. fra Storebælt. Når man kom til havelågen, var der studenternelliker,
i et bredt bed på begge sider af havegangen. Med espaliere frugttræer som
baggrund. Det duftede lifligt, når man gik op af havegangen, til deres
dejlige huse de fik lavet igennem tiden. Så minderne går til mine dejlige
barndoms sommerferier i havekolonien der. Med Nete og Knud kussinerne
Anni og Erna fætter Orla, der desværre er død i år. Hans dengang og siden
dejlige Ingelise . Orla der lærte mig svømning. Han havde mere tålmodighed
end min faster Nete ,der ellers underviste i det ved Korsør svømmebad. Han
bar mig simpelthen ud, hvor jeg ikke kunne bunde, vendte om og gik ind. Så blev
jeg nødt til at svømme og det gik også fint. Jeg har haft brug for det siden hen.
Da jeg drattede i baljen i Nyborg ufrivilligt , i april måned for år tilbage. Nå
det var et lillet sidespring.
Ranunkel busk Valmue i blomst

Haven er sydvest vendt. Dette er formiddagssolen.
Ozzy gør sig til ,men vi skal rydde Bambus .

Duftesneboldebusk den er værd at ofre plads på da den sender en liflig duft ud
over hele haven,ved den mindste vind .Blomsten ses nært på her under . Th. en
Hyld

Duftesnebold der dufter skønt, det gør studenternellikerne
også .

Morgenstemningen i haven .Det giver planterne en flot farve.
Persille i krukke

Dobbelthoved narsisser tror jeg nok . Studenternellike ..uhm


Pæon / Bonderose med store blomster

Perlehyacinth


Skovmærker i blomst. Ozzy du dovner den igen igen !!!
du bliver fed !!!

Vandranunkler . Jordbærblomst med skyer der spejler sig i vandet
i søen.

Primulaer i stentrug


Morgenfruer i solen

Ozzy der vil nusses

Forglemigej Efeu op af gammelt æbletræ
 

Haven inden det hele eksplodere frem

Skovmærkerne har bredtsig godt.
Den Plante minder mig om min elskede
farmor. Hun tog altid nogen ind til tørring .
Billederne her under er fra året 2008 . hvis du ikke vil se mere ,så
tryk på flaget her under. Så vil du komme til toppen af denne side.
Så kan du bruge menuen igen og komme til alle mine andre sider.


Ozzy nyder hynderne nu er kommet frem i pumpehuset. Jeg kom vist til at vække ham af
middagsluren. Ranunkler der skal plantes ved søen.

Ozzy blev vist vækket af mig der. Den lille sø indeholder nu padder der er i ynglehumør.

Baghaven med søen.Den storbladede gunea /Mammut er ved at vokse sig stor.
Det er verdens største bladplante. Bladene kan blive store som en parasol.
Ved siden af er pumpehuset. Hvor vi kan sidde og nyde udsigten, ud over
dyrelivet ved søen. Vores store koi der hersker i søen over de andre fisk. Der er
guldrimter ,stør, ruskalder. guldfisk , koier af egen avl. Tiltider er der desværre også
vildænder. De er uønskede. Dels så sviner de vandet til og de ødelægger alt vegetation i
søen. Æder åkandeblade napper sivene over. Men da vi også har en kat. Ja så vil det være
synd om de yngler i vores have. Så når det er forår er vi på vagt for de kræ ikke bosætter
sig her. En sommer havde vi et være mas med et andepar. Men vi vandt da til sidst og de
fløj hen i de store søer, der er længere henne i gaden


Primulaen er en dejlig forårsbebuder. Skønt at se de kønne farver efter en lang vinter.
Eranthis er også en blomst jeg nyder om foråret. Her trives den godt i barkflisen . Det
har vi brugt over det meste af blomster haven i højbedene. Vi har plantet tæt. Så når
stauderne gror op så passer haven stort set sig selv. Ukrudtet kan ikke få fæste i barken
og stauderne kvæler det, da det ikke får nok lys.

Coxorange æbleblomst. Så er det jeg håber haglvejret bliver væk.Jeg synes
ofte vi lige får en træls byge.Når blomsterne står der i sin sarthed.
Kommer der en haglbyge der. Så giver det senere brune pletter inde i æblerne,
så de har svært ved at holde sig. De rådner. En lille blå anemone art.Jeg
kender ikke det rigtige navn på den desværre.

Vistnok en påskeklokke . Vi har valgt at dele haven op i to afdelinger.
Afdelingen med søen og stauderne og så denne del af haven hvor vores
hunde og jeg hussere. Her er det en af hyggekrogene i "hundehaven"
Jeg afrenser havemøblerne hvert år. Så får træet en god olie behandling.
Så de kan modstå vind og vejr. Selve stativet er af stål . Som er sortlakkeret.
Jeg er utrolig glad for de havemøbler. Da de falder i et med haven.

"hundehaven set nede bagfra op imod bagsiden af huset. Desværre er bambussen
nu gået ud og fjernet. Her er jeg igang med at afvaske mine andre havemøbler.
Som et forsøg prøvede jeg at behandle dem med kogt håndvarm sæbespånevand.
Så de kom til at stå i en gråtonet farve .Men lur mig om jeg ikke i 2009 afrenser
dem totalt igen og oliere teaktræet. Jeg har en ide om det er mere holdbart for
møblerne.
Desværre har vi lidt langt til agillitybanerne ,her hvor vi bor.Men Lasse
lader til selv, at have løst det problem. Han bruger mit havebord som
agillity bane og udkigspost.De hvide havemøbler overtog datteren og
svigersønnen. Jeg kunne ikke holde ud, de "skreg" sådan i øjnene, når de
stod i haven. Hulgangen om til den del af haven Mogens tumler med.
Han elsker at bakse med granit.Der er han erhvervsskadet som tidligere
brolægger. Dels tumler han med Granitkantsten og store gamle møllesten,
som han bruger til belægning af havegangene .Der har de samtidig det
formål , at skrabe jord af under vores fodtøj ..foruden det farvespil de
giver, når de er våde er utroligt flot at se på.

Så fik han lavet et nyt blomsterbed. fik det tilplantet med sommerblomster.
Dem har vi nydt hele sommeren. Endnu en solkrog i "hundehaven" Vi har sat
lamelhegn op, for at tage indkigget fra nabohuset. Men jeg savner min store
grønne bambushæk , der ellers var. Dens risle rasle lyde i bladene, når jeg lå
og tog solbad .Det havde en utrolig afslappende virkning. Prøv at læg mærke
til de hvide havemøbler hvor synlige de er. Godt jeg fik dem udskiftet med mine
teaktræsmøbler.

Så er der igen kommet endnu et stort tungt læs granitkantsten hjem .Så
Mogens kan blive rørt lidt i muskulaturen. Bare ryggen og de slidte knæ
nu holder til det arbejde. Porcelæns blomster der hænger ud over kantstenen.

Husløg der næsten falder i et med barkflisen. Min stol der skal have
den store tur i afslibning.Den er blevet noget flosset i træet, på det
sidste. Det er noget Cuba mahogni den er lavet af i selve stellet. Der
driller. Men jeg må se ,om jeg kan få den bragt i fin stand. For den er
dejlig at tage en slapper på i sommervarmen. Selv om det giver hvide
striber på maveskindet...underligt...ik...griner. Der må være en årsag
til det. Jeg arbejder nok for lidt, med det tunge havearbejde. Selv -
erkendelse er en god ting, endnu bedre om jeg fik gjort noget ved det...
smiler bredt nu

Mogens har et godt øjemål. Han lavede et hul i jorden
til den store sten.Den skulle tilpasses ,ind i ved
granittrappen op til pumpehuset ved søen. Han var
klar over .Når den først var smidt ned der. Så var den
ikke sådan, at få op igen. Den kom til at ligge perfekt.
Nu er den en yndet siddeplads for vores kat Ozzy .Når
han kigger på fiskene... drømmer sig til de lå i hans
madskål . Glem det Ozzy

Så blomstre syrenen. dejlig tid . Så har jeg nemlig snart fødselsdag.
Men tankerne går også til de stunder, hvor datteren og jeg sad og læste
alt af Astrid Lindgren's børnebøger i hængesofaen i haven. Emil ..
Rasmus på farten. Astrid Lindgren nævner næsten altid syrenerne
i sine bøger. Men vi fik også læst samtlige Silas bøger af Cecil Bødtger .
Dejlige stunder at tænke tilbage på. Nogen gange kom vi til at gynge så
meget i hængesofaen ,vi blev kørersyge. Så da vi læste Frændeløs , lærte
vi at sætte kroge på sofaen i begge ender. Primula er også en dejlig
forårsbebuder.


Fingerbøl der har sået sig selv. De er utrolig smukke ,når de står sammen
i klynger. Men husk på ,planten er meget giftig. Det er der nu mange
planter i haven der er . Et kig over hegnet inde fra "Hundehaven" og ind i
Mogens afdeling. Inden det hele vokser sig så stort ,det næsten er tillukket.
Bambushækken ved hans hyggekrog,er desværre også gået ud. Så det hjørne
af haven ,skal han også have ændret på. Men lur mig, om der ikke er spirret
nye ideer frem. Han holder dem bare hemmelig indtil videre.

Jeg må konstatere ,det er et kæmpe arbejde at behandle træmøbler..
Men jeg kan jo tage sol ,mens det står på.De spæde nyplantede
sommerblomster . Men senere lukkede de bedet helt til .

Ribsbuskene jeg fik ,et år af datteren og svigersønnen har vokset sig
store . De giver godt. Med flotte røde ribs. Jeg valgte at plante dem tæt
på min hyggekrog. jeg kunne nyde synet af dem. Desværre får de ikke lov
til at sidde så længe på. Da Lasse vores store hund , har fundet ud af at
ribbe dem lige imellem fortænderne og så smovse løs. Men så er jeg fri for
at stå i sommervarmen og lave ribsgele ...det gælder bare om ,at kunne se
det positive i tingene. Datteren er nu også mest vilde med dem, til rysteribs
til julemiddagen, det kan der sagtens blive bær nok til . Et skue fra pumpe-
huset , ud over haven i retningen af kompostbunken.Hvor Mogens er ved
at vende den lidt.Så haveaffaldet bliver blandet godt sammen. Alt vi be-
skærer bliver klippet i passende stykker og komposteret. Vi kører så at
sige aldrig haveaffald væk fra vores have.

Mogens udtænker videre planer for haven, alt imens han pulser løs
på sit kendemærke. Mogens har lavet en bue til hans Klematis, Caprifolie
samt pralbønnerne kan gro op af i en sammenblandet vækst. Det var slet
ikke så tosset tænkt .Så er der faktisk altid blomster der blomstre . Pladsen
bliver udnyttet i vores have. haven er på 645m² hvoraf de 350 m² kan dyrkes
på. Vi har valgt at lave mange små rum i haven. Dels så tvinger det os rundt,
for at kunne se det hele. Der er altid en lækrog. Men gør også haven mere
spændende. Det snyder øjet, til at få haven til at se større ud. Vi har fravalgt
en græsplæne. Lavet en sø i stedet. Det giver meget dyreliv i haven. Af tudser
frøer guldsmede og andre sjove indsekter. Det kriblekrablevand har altid haft
vores interesse.

Moreltræ i blomst. Desværre så blev de Moreller
aldrig til noget.Så træet fik saven og der blev
plantet et blommetræ. Det giver så heller ingen ting.
Nok ikke før ,jeg planter endnu et blommetræ som
bestøver. Men se ,der kniber det med pladsen. Måske
jeg skulle forære vores genbo et træ, til deres store
have .Det er en stor boligblok , hvor de ikke bruger al
den jord til noget. Mogens var heldig , da han gravede
søen ud med en skovl . Den er immervæk på 26000 l .
At han måtte kører alt den overflødige jord, ned i deres
lavtliggende have. Dermed fik genboen ,så også en kæmpe
mængde løgplanter. stauder osv. Som de nyder godt af
den dag i dag.

Mogens laver belægning foran pumpehuset .Mammut planten /Gunea
Den har pigger op af stænglerne. Blomsten er som en stor "kogle" Den
skal vinterdækkes. For dens rod, tåler absolut ikke frost.Vi lægger halm
over ,så nogle af de store blade og afslutter med plastik ,så der ikke træn-
ger vand ind til den. Det er vigtigt at holde den tør. Man skal så huske om
foråret, at få det fjernet og værne om der ikke kommer en enkelt nat med
nattefrost. Så må den igen dækkes til med noget. Den kræver en del vand.
Men den er alt arbejdet værd. Et så flot skue at følge. Den kunne tage sig
rigtig flot ud midt i en stor græsplæne . Den skal ikke bindes op.
Acantus har man først haft sådan en i haven ...
ja så har man den for altid. Hvis man ikke er hurtig til,
at få klippet blomsterstanden af, inden den springer
med 1000 frø .Det er en sjov plante,
Men lad være med at komme for tæt på .den stikker
Gammel rosen sort ,der kan gro som en hel hæk .Den stammer hjemme
fra Mogens familie. Den kan brede sig ,men tåler dog ,at blive klippet
ned ind imellem.Den dufter så lifligt dejligt og sender briser af dufte
igennem hele haven.

Regn regn og atter regn , en smask våd sommer
blev det. men planterne de trivedes og groede helt vildt.


Tusindstrålerne blomstre helt vildt. En dejlig solitær staude.
Der kan blomstre utroligt længe ,med sine smørgule blomster.
Når man bare klipper de færdig blomstrede blomster af.
den skal ikke bindes op. Den er utrolig stiv
i sine stængler. Bladene er hjerteformede med savtakker .

Askbrandbæger Belægning ved pumpehuset

Persille i stor krukke med et par blomster, så vi udnytter pladsen .
Denne fugl fik jeg en dag af Mogens. Mon ikke det er en blåmejse...
smiler
Denne fugl fik jeg af Mogens..monstro ikke det er en blå mejse

Bonderose Nylagte sten på havegangen

Så er vitaminbomberne snart spiselige. Jeg elsker brombær,
de smager af turene til Stavre ved Måle i min barndom,
sammen med min elskede farmor.
Der også samtidig, var enormt god til at finde rav.
Fortælle gru historier om hugorme der også findes på disse kanter.

Klematis


Ozzy nyder solen på broen Badur sten til broen.

Der skal bruges mange faconer kantsten til opbygning
af det forskellige. Tunge er de hver og en

Gule Anemoner Husløg

Cana Coxorangeæbler træet gav helt vildt.

Floks næsten uden skimmel.

Hvide anemoner Høst anemoner

Vores hus med det frodige grønne i haven og tunge uvejrsskyer.
Vi har valgt at have alt vores træværk umbragrønt.
Da øjet så hviler i et med naturen.

Der er nok at male. Men hyggeligt nok i solen i sensommeren.

En gammel egetræstønde , Rødkløver plantet i et stentrug
som Mogens havde købt .
Den fik jeg tiltusket mig ..
Rødkløver plantet i et lillet stentrug.

Vores hyggekrog ved søen. Hvor aftensolen kan nydes og vi kan følge
fiskenes spring efter myggene .

Søen er lavet i to dybder. Så der kan plantes
siv inde ved kanten
og Åkander ude på det dybe.
Det gør også at søen ikke bundfryser.
Fiskene kan søge ud på midten om vinteren.
Hvor de søger ned mod bunden. I den periode
må de absolut ikke fodres. Det er filteret du ser i baggrunden.
Det består af forskellie kamre , hvor vandet bliver filtreret
igennem. Der er en speciel lampe , koplet til systemet .
Den brænder alle alger i stykker så de dør. det opsamler filteret .

Filteret der renser vandet . Lampen med det specielle ultraviolette
lys. Der brænder alger væk. Lampen skal ind om vinteren. For ikke
at frostsprænge

Pjevs på fisketur...Det var ikke en af de heldige dage.
Han faldt dog ikke i vandet dennegang.
Mogens måtte da han var killing , hive ham op
med en løvrive. Pjevs troede Åkandeblade var til at gå på.

Våd kuglerne blev i sin tid brugt til fiskernes garn. De er af glas og helt
støbte.Så de kan sagtens ligge ude om vinteren .Uden at frostsprænge.
Jeg tror han har omkring 20 stykker efterhånden.

Landløbere eller Tallerkensmækkere. De er faktisk spiselige.
Det kræver blot ,at man kommer før end sneglene

Snegle angreb i vores landløbere.
Der er mange munde der skal mættes.

Jeg kender ikke navnet på denne staude. Efter blomstringen kommer der lange
tynde bælge som let springer op . Rhododendron med sin flotte lyslilla farve.

Staude Lathyrus som jeg lader gro op af afsavede grene ,i stedet for et
kunstigt materiale. Så falder det i et med naturen. Pluk alle de blomster
du kan. Så kommer der hurtigt flere blomster igen.

Husk den skal vinterdækkes, så roden ikke bliver fugtig, da den så vil
sprænge og planten gå til. Husk også at få overdækningen af, i det tidlige
forår. Den skyder nemlig hurtigt frem og bliver der nattefrost, skal den
dækkes til igen. Men den er hele besværet værd .En rigtig spændende stor
plante.

Der er noget eventyrligt over den. Man føler sig næsten som en hobbit i
eventyrland. Flere nylagte møllesten ved drivhuset.

Vindruerne er stukket af inde fra drivhuset, den har groet sig ud i en
sprække i et glas, der er gledet lidt ned. Pjevs i en afslappet stund i
drivhuset.

Tomater og agurker i drivhuset. Montebresia med søen i
baggrunden.

Ozzy prøver at få overblik over situationen. Så kom den lille møllesten
på plads også Kan du finde den? Den er i gavlen af pumpehuset.

Mirabeller er der nok af. Mirabellen i blomst mod den nok så blå
forårs himmel

Så flot den er i al sin sarthed
Jeg nyder meget når skyggerne falder . Det forandre haven meget. Ozzyns
han elsker at være der. Her i vinter ville han gå på den tynde is. Det
gør han nok aldrig mere. Han faldt i ,blev godt våd ,kom op igen af sig
selv , løb skrigende hen til bryggers døren for at blive frotteret tør. Vi
er glade for, at vi fik lov til at beholde ham. Han er en speciel og sjov
kat.Bare ikke populær ,når han slipper en levende mus løs i stuen. Han
fangede den dog igen senere på aftenen . Heldigvis.

Umodne sort morbær. De skal blive mørke som brombær.Så smager de
som et dejligt glas vin. Men planter du et morbærtræ. så plant det et sted
du ikke lige skal færdes.Det sviner over 2 mdr. På fliserne og farver dem.
Nellike

Studenternelliker. Jeg holder utroligt meget af den blomst.
Den minder mig om mine sommerferier i Korsør ved Nete
og Knud , min faster og onkel , i deres så flotte kolonihave
100 m fra storebælt . Som vi var ude at bade i mange gange
i løbet af en dag.Sammen med min store fætter Orla og hans kæreste
Ingelise. Orla lærte mig at svømme . Det foregik på den måde .
Efter 14 dages intens undervisning. Nok ikke med min store interesse.
Tog han mig på hoften og gik ud i storebælt. Min fætter er høj .
Det kan jeg ikke just påstå, jeg nogen sinde blev. Så satte han mig af ,
vendte rundt og gik ind mod land. Jeg kunne ikke nå bunden.
Så var det med at huske al lærdommen i en fart , jeg kunne
svømme. Stolt var jeg. Det har Orla nok også været.
jeg fik siden "betalt" min undervisning. Flotte Orla og så søde Ingelise
Kom op at skændes en dag.Hun hævede forlovelsen. Smed ringen i
sandet ,der på stranden den sommerdag. Hun fortrød siden om aftenen .
Så måtte vi alle sammen , ned på stranden og lede efter ringen.
Orla var jo for stødt til , at have samlet den op. Hvem fandt den?
Det gjorde jeg.. Så var der fest. Snobrød med rå ribs over grillen.
Pengene var til tider lidt små. Så vi havde ingen pølser.
Husker pigernes suk. Når jeg gik med min sorthårede brune
fætter i de hvide shorts. Stor rå jydetamp var han. Når
fætter Orla ville være alene med sin Ingelise. Så satte han os 9
årige kusiner ,op på gyngestativets overlægger. Så kunne vi sidde der
og hyle op så længe. Så havde de fred.
Vi sad der nu aldrig over en time ...
Sender fætter Orla og Ingelise i Egå en kæmpe varm hilsen
og store knus .
Det har redet mit liv .
Efter en ufrivillig dukkert i Nyborg færgehavn på ydersiden
i april måned for år tilbage. Vi var på fisketur.
Ikke lige en oplevelse jeg glemmer... griner.

Sidst på en sommer eftermiddag , med kig mod vores sidde plads i pumpehuset.
Haven er tæt beplantet, dels fordi vi ikke har en så stor have.Men bestemt
også for at holde udkrudtet væk.Vi er frifor at skulle gå og binde en masse
stauder op.

Solsikken gør bare en så glad ,at se på. Fuglene elsker at pillekernerne ud,
når de er afblomstret. Kaninen elsker det hele på den plante. Pjevs tager støvbad
imellem ribsbuskene . Samtidig med kan han lige holde øje med fuglelivet . Jeg tror
han fangede en selvdød due engang.Den var godt stiv i det.Da han kom med den
som gave.

Regnfuld sommer ,nu bliver søen fyldt op igen på naturlig måde. Jeg står selv
i tørvejr , inde under grandtræet. H yggehjørnet omme bag ved i den del af haven,
der er hundehaven. Det er en tobakspibeplante der er på vej op af væggen bagerst
i billedet .

Små trædebregner der lige er nyplantet. De breder sig hurtigt. Træ jordbær en
stikkende plante ,med bær som var de af små perler. Smagen er det så som så
med..
 
Trompet bregne .De bliver ret høje. Trærod der ligger stille og frønner.
Planterne holder af at gro op over den

Valmue..Nogle vil nok sige har du ukrudt i haven..se det kan man så
diskutere ..er det egentlig ikke dem ,der er den helt ægte plante. Der er
ikke gensplejset eller podet noget ind Lidt ligesom med shampooen til
tørt hår? skal der så bruges vand ....griner . Søens spejlbillede det giver
en indre ro.

Åkande / Nøkkerose så fin i vandoverfladen.Det er derfor vi har
valgt et springvand fra . Åkander kan ikke lide ,at blive sprøjtet
på deres blade.
 
Violfrøstjerne der blev 3½ m høj ,set om aftenen ligner den et
sandt festfyrværkeri , med sine lilla små blomster

Bredbladet bambus. Der nok skal blive flot igen. Modne Coxorange
æbler. Et rigtig dejligt æble med en dejlig smag.

Coxorange æbleblomst. Hvide Syrener Der blomstre i haven....Nynner lige
sangen. Skøn tid på året

Filippa æbleblomst og æble . Fillipa æble snart modent .Det dejlige fynske
æble.med den gode smag og den liflige duft, når man tager dem ind i stuen.
Husk at hold beskæringssaksenfra det træ. Da det sætter frugten først på
grenene. Så klipper du spidserne af ..ja så er der ingen æbler .

Stenbeds blomst. husker ikke dens rigtige navn. Åkande / Nøkkerose og
Krebseklo

Løvemund Blomsten fra mit barndoms blomsterbed ved mit
fødehjem. Pumpehuset og sidde plads ved søen.

Tulipaner kønnest når de står i klynger. Så støtter de også hinanden godt for
vejr og vind . Tusindstråle taget i aftenskumringen

Mogens der graver søen ud , lægger fiberdug til beskyttelse af den store
tunge gummimembran , der skal lægges oven på . Fiberdugen er lagt på,
så ting ikke arbejder sig op i gummimembranen og gør den utæt . Det blev
tæt. Søen er lavet i to niveauer , så den kan holde sig frostfri i bunden. Han
kontaktede vandforsyningen da han lod vandet løbe , det tog en rum tid.
Men vi har godt nok megen glæde af søen. Men det bliver ikke der vores
kommende børnebørn skal lege. Derfor vi valgte at dele haven op i to
afsnit. Forøvrigt er hele haven hegnet ind med et plankeværk i 1,80
Så skal der børn om i den del af haven , er det i følge med voksne. Nu har
jeg forøvrigt sagt ,der ikke skal laves mere vandland her .Det har Mogens
adlydt. Det er med at stoppe ham i tide ,inden han får nye ideer. Nu har
søen fundet sin naturlige balance . Vi bruger ikke nogen form for kemikalier
i den . Fiskehejren kan ikke lide den er så dyb . Den er ikke gået ned i den.
Der er fiskehejre længere henne i gaden i søerne der.

Her vil jeg vise dig nogle billeder af de havemøbler i teak. Jeg fik
af Mogens. De så noget medtagne ud i overfladen. Men se lige hvad
der gemte sig inden under.

Min tålmodighed bestod prøven der. Med alle de kringlekroge
i mellem alle de stave på sådan en stol.


Bordet har nu fået kogt afkølet sæbespånevand som behandling,
hvilket giver møblerne den sølvagtige farve i stedet for den normale
teaktræs farve. Hundene var ved at miste deres tålmodighed. De synes
vistnok jeg burde være i køkkenet. Aftensmaden blev serveret lidt
sent den dag .frikadeller ...de smagte godt, da de endelig var færdige.
Havemøblerne 2009 her under .Jeg kunne ikke holde ud at se på dem.
Sådan som de så ud efter en vinter ude. Så de blev lige vasket af . Så
stod de til tørre 14 dage. Så gav jeg dem rå lindolie. Så nu fik de deres
teaktræsfarve igen. Det Olie tror jeg på de møbler trængte til. De var
blevet ekstremt tøre . Så nu håber jeg olien går ind og bløder træet op igen.


Lasse sad og nedstirrede mig længe for at fortælle jeg burde
være ved kødgryderne, han klynkede og små pev .


Husk !!!!
Ryd nu ikke så meget op i din have ,at pindsvinene
ingen steder har at bo. Lav nogle bunker til dem af
blade osv. Så de har en mulighed for, at gå i hi.
De små kræ ,hjælper nemlig os havefolk med at holde
snegle bestanden nede . Så vi undgår for mange angreb,
i vores planter. Samtidig med er de små pindsvin søde
at se på..når de kommer gryntende frem i aftenskumringen ,
med deres lille familie. Der er faktisk ikke så mange pindsvin
tilbage mere.



Vi håber du har nydt billederne her på siden fra vores byhave.
omend ikke andet, er det dejligt at nyde blomsterne ,i den mørke
tid på året . Måske vores have har kunnet give dig nogle ideer i
din egen have. Vi bruger haven til at kople af i. Vi arbejder når vi
har lyst. Stopper i tide inden ryggen mærkes. Veksler med det
forskellige arbejde i haven , kroppen ikke lider overlast ,ved for
hårdt arbejde.
Det vi ikke når i dag ,kan vi glæde os til , at komme ud og lave når
lysten melder sig. På den måde er havearbejde altid sjov ,ingen sur
pligt. Giv dig tiden til også at lade øjet se og sanserne fornemme
de forskellige dufte og farvespil .
Med venlig hilsen
Qrampen 50
Vil du se flere billeder jeg har taget. Så tryk på billedet med fotospace
her under. Så vil du kunne se billederne som Slide. Ved at bruge pilen
midt i .



 

|