|
Kølstrup Præstegård. Kirke. Kertinge Nor
Kølstrup ligger 7 km fra Kerteminde.
Billeder med farvet ramme om, indeholder
et hyperlink. Trykker du på billedet kommer du
til en anden side. Der har relation til emnet.
Kølstrup Kirke hvor jeg er konfirmeret.
Kertinge nor hvor vores hest gik . Jeg selv fangede rejer om
sommeren sammen med Susanne Hansen . Eller jeg hang ud
med Pia Poulsen , Christian klassekammerat i vores
klinkebyggede robåd ,med de mega tunge træ åre. Jeg lærte
aldrig at ro den båd. Men vi sad og hygge snakkede i den ofte.
Så var jeg dejligt fri for at skulle på markarbejde , eller stald
arbejde. Det var jeg fritaget for, når Rasmus Slagter havde
været med sin store orne ...i allefald når min far var hjemme
og ikke var på arbejde ved DSB på treholdsskift . Når han
var det .Måtte jeg hjælpe til med det forskellige hjemme,
staldarbejde og markarbejde . Hvilket gik ud over mine lektier
Desværre. Især min regning . Men så er det godt lommeregneren
og Mogens er til .
Porten ind til Præstegården. Dengang var der guldregn i
stendiget til højre ,der hang ned med sine gule blomster. Over
porten er der en bjælke indbygget med skrift .
Hvad er vores hus, et lident lån
Hvad er vort liv og lykke
Det står alt ud i Herrens hånd
Vil han sit forsyn rykke
En liden gnist et øjeblik
og vare kan i grunde
hvad mange år med nøjsomhed
til korn samle kunne
Hav derfor opvakt og god opakt
oh, Gud sin engleskare
fra ildebrand og tyvehånd
du dette sted bevare.
Tak til Rie for hjælpen med dette vers.
Godt du kunne huske det . Holger Køster
har en gæv datter gemt i dig.
Knus Rie. Tak for godt naboskab i
Præstegården.
Jeg kunne ikke selv nå at læse
teksten . På grund af højden og så mit dårlige syn
Dels grøn stær , stærk nærsynethed, som om det ikke er nok
så krydser synsfeltet også over.
Er du i besiddelse af billeder af Kølstrup Præstegård.
Så skal du være mere end velkommen til at maile dem
til mig. Så vil jeg sætte dem på min side her.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Karin
Mindes lige mine cykelture
hen over de toppede brosten. Sikken en larm, Min cykel var
gammel og bundet sammen med ståltråd i skærmene. Et år
til jul. fik jeg en splinter ny cykel. Anede det ikke. Jeg havde
jo fået gaver. Så da min far rejste sig for at gå ud og tilse
dyrene ,fattede jeg slet ikke ,der var noget andet i gære. Han
kom retur med en cykel til mig. Indpakket med store pap-
stykker. Jeg var målløs. Jeg blev så glad og stolt. Jeg havde
altid arvet cykler ,tøj og sko efter min storesøster. Men min
far synes jeg havde fortjent en ny cykel. Fordi jeg altid havde
hjulpet meget til der hjemme. Der blev min storesøster sur.
Hun overtog siden min cykel.
Konfirmandstuen var helt ude til venstre i billedet . Præstens
studerekammer og stuer . I gården det store lindetræ
Præstens studerekammer og arbejdsrum .Lindetræet er her
blevet mere opstammet .Men dengang var det et rigtig gemme
træ ,også for præstens unge pige Vivian , når ungersvenden
jagtede hende.Han hed John .Præsten prøvede at låse Vivian
inde ,hun var 17. Men det lykkedes ikke, det burde han havde
vist. Vivian var en kvik pige. fra Fredericia
Hun tog vindstokken omme påden anden side.
Ned det kom hun fra 1.salen nok også hurtigere
end forventet. Den vindstok knak , Vivian var vist det man
kan kalde erotisk buttet. Men vi elskede vores Vivian , også
da hun stillede inde ved os, i gammeldags lyseblå sygepleje
uniform i en salig brandert, efter at have suget nogle flasker
altervin op, fra det lige nyvaskede spisekammer gulv . Nej intet
skulle gå til spilde. Så væk med glasskårene og så et godt sug .
Vivians måde at se, om hun skulle have tabt nogle kg. var at
prøve på, om hun kunne komme ind under præstens seng, han
sov middagssøvn i ..hvis ,så havde hun tabt sig. En dag forsøget
blev gjort igen. Hang Vivian fast med forklædesløjfen i jernet
i senge bunden. Pludselig går døren op og præsten kommer ind
for at sove til middag. Men opdager ikke Vivian . Så da han
sover ..får hun bakset sig fri .
Her er Præstboligen ,dengang var der en vinstok op i 1.sals
højde, det fandt min kat ud af . der var dejligt at ligge oppe
i sengene .Når vinduet stod åbent. Så var den kat ikke
populær ved præstefruen , som var fra København .
Vivian fik vist aldrig lært Præstens frue, at på landet,
dufter der meget lidt af Amagerbrogade. Vivian gjorde
virkelig, hvad hun kunne, Hun kom og lånte min fars stald
tøj , for så at spadsere stuerne igennem ,inde ved præsten på
sin ugentlig fridag, for at hører ,hvor meget mælk og fløde
de skulle have ...Det var nu altid 2 l mælk , hver dag
Slemme Vivian , hun var fra Fredericia . Hun er ofte savnet.
Om søndagen gik hun i sort kjole med hvidt lillet forklæde
og fin hvid kappe på sit lyse hår .
Forpagterboligen. Da jeg boede i præstegården. Men der var
der buske oven i stendiget. Ikke så åbent som nu. Nu bliver
den brugt til spejderne . Da vi flyttede ind var der nytækket.
Jeg fandt engang en gammel lommelærke flaske med en jæger
på, der holdt en skudt hare.Utroligt at flasken ikke var gået
i stykker ,eller var frost sprængt. Vi havde stokroser i alle far-
ver langs væggene . Katte med killinger der drønede over
græsset. Ja sågar en kælegris ved navn Gysse med sløjfe om
halsen. Han startede sin tilværelse i en skotøjsæske inde i
vores ovn ,på svag varme. Præsten kom på besøg. Han så
Gysse og ytrede så...ja inde ved os, plejer vi at slagte grisen
før vi propper den i ovnen. Han kom med wienerbrød. Noget
vi ikke var forvendte med. Da vores mor , bagte alt brøddet
selv.
Carl Linde Johansen 80 år . I et betænktsomt
øjeblik . Han havde lige fået konstateret kræft. Han er
nu i 2009 erklæret rask. Far er nu død. d. 6/7 2010
Min far Carl Linde Johansen som nu er 81 år gammel .Han var
den sidste forpagter der drev landbrug i Kølstrup Præstegård.
tiden 1965-1971. Billedet er fra 4/4 2009 ( han er død d 6/7 2010 )
Han var kendt for sin perfektionisme . Han ville have, det alt
sammen så rent og pænt ud. En hård hund som læremester.
men retfærdig og god . Et bestemt blik og vi vidste klokken
var slået. Kom tungen ud i mundvigen i den ene side.
Så var vi gået over stregen..så kunne vi godt få engleblikket
frem. Det virkede ca .til vi var 12 år
Men jeg kunne jo true med , at gå fra traktoren. Når der skulle
køres kartofler og roer ind. Spindelvæv og halmstrå blev fjernet
prompte. Klagede vi over ondt i ryggen ..lød det straks.
Vi havde ingen ryg, det var kun et tovværk ,hvor røven hang fast i.
Så kunne vi ellers godt samle sten videre. Eller kaste roer op på
gummivognen. Eller tilbyde at gå hjem og begynde på middagsmaden.
Så slap man jo, for det tunge markarbejde, før grønthøsterens tid .
Far har været igennem en omgang med lymfekræft ,da han var 80 år
Men min Far er nu erklæret rask . Nu skal han bare have mere sul på
kroppen. Han kom ned på en vægt af 59 kg og han er 183 høj.
Den er nu på 71 kg. Jeg laver gammeldags fynsk mad . Han får med
hjem ,når han besøger os. Sådan en kemokur, giver madlede i lang tid.
Så der skal kræses. Far blev enkemand 2004 .
 
Hughuset til venstre for porten. Der stod jeg tit og hamrede
min fars bedste søm i brædder og lavede skibe, der også skulle
males med min fars bedste maling.Så når han skulle bruge
det..så kunne han rette søm ud og købe nyt maling. Så gjorde
jeg meget klogt i at hakke roerækkerne i høj fart . Eller tilbyde
frivilligt traktorkørsel , det forgik stående, for ellers kunne
jeg ikke nå at se hen over traktoren ej heller nå pedalerne .
Traktoren var blå med orangerøde hjul. Nøglen lå under
plastik puden på sæddet. Ikke sjovt at skulle igennem de
porte ,dels var der en hanebjælke der kunne rive et halmlæs
af vognen og der var en stor granittrappesten, der også skulle
tages hensyn til. Jeg tror det traktor kørsel har gjort mig så
nervøs, at jeg aldrig har fået kørekort. Jeg cykler hellere .Læg
lige mærke til den gamle pumpe og store stentrug foran
længen ..flot er den.
 
Lågen ind til kirkegården. Mine kaniner rendte engang der
ind, da de skulle køres hjem i buret. 14 styks. Det var noget
af en opgave, at få dem fanget. Når man er opdraget til ,
ikke at måtte løbe på en kirkegård. Der manglede en. Den sad
næste morgen ude under præstens folkevogn . Den fangede min
mor. Jeg fik jo immervæk 10 kr , for hver solgt kanin til Hårby
slagteriet. Desværre måtte jeg dele beløbet med min søster. Det
tog år at tilgive min far ,for den ide. Ergo blev der kun 70 kr til
mig.
Forpagterboligen til vensre i billedet og Præstens bolig
med udsigt ud i parken ,til rødbøgen der nu er væk. Der
rendte der tit et sort egern. Min fætter red engang ind på
plænen, i det våde forår, han kunne ikke styre vores hest.
en fræk nordbakker , så der fik Præsten sig en "golf bane"
Præsten hed dengang Holger Køster. Jeg har svedt i spil ,
med hans voksne søn Frode mange gange ,når han kom
hjem fra Grønland . Der var kamp til stregen i dam.
Præstens have, den store park ,med søen ovre imellem træerne
i baggrunden. Min altid evige skræk , når jeg skulle se efter
præstens små drenge , han fik i sit ægteskab nr 2 . Hans Henrik
og Janus .Men de nåede ikke at falde i heldigvis. Jeg selv var
10 år. Præsten endte med at lave en slags "Hønsegård" midt
på plænen, da jeg lærte mig, at sige nej. Det var de så ikke helt
tilfredse med , at være burbørn der ...griner nu
Her har det været tæt på, at gå galt. Der hang en lampe ,der har
været gået kortslutning i . Tænk om det hele var brændt.
Præstegården er fredet i klasse B. Det er tæt på halmloftet .
Til Præstegården var der 18 tdrl. og 5 trdl skov. Dette var
markvejen op til skoven, dengang var der ikke græs som nu.
Der var sumpet og godt vådt, humpet og stenet og her er jeg
tabt bag af en gummivogn i bogstaveligste forstand. Min
far startede traktoren i et hop, jeg stod op på gummi-
vognen og tog min jakke på. Jeg stak i et vræl ,da min far
kom løbende, spurgte " putte slog du dig "
Her har vi bjælken, der har givet mange børn en splint i
numsen. Vi sad nemlig overskrevs og hoppede afsted over
porten til det forbudte . Præstens spændende loft, med mange
gemmer. Men vi vidste vi ikke måtte .Først op over vores
eget halm og høloft , så turen svedig over bjælken tur
retur.
Min svoger Jørgen på vej over på Kirketårnets tag ,
hvor han tog billedet ud over præstegården.
Han var ved at kalke kirken. Den tur har han taget
en del gange. Det var vist godt arbejdstilsynet
ikke så det.
Bubber go home...griner . Jeg har højdeskræk . Det var også i
præstegården , han og min søster forelskede sig.
Billeder fra min barndom i præstegården i tiden 1965-til Januar 1971.
Den 1 April 1965 da vi flytter ind i Præstegården. Det er Vognmand
Andersen fra Næsby. Der forestår flytningen. Han var godheden selv
den mand. Det er min storesøster Jytte mig (Karin) og min mor Lilly på billedet.
Staldlænge og lade fra kirkegårdssiden
Der sidder jeg på min udkigspost
med vores hund Tini .
Her er vi taget foran fars bil nr 2 i rækken.
Opel rekord med hvid tag og blå forneden.
Den var han stolt af.
Nogle af vores køer. Altså ikke de to i
nederste venstre hjørne af billedet.
Det er min søster Jytte og mig jo.
Min Far og Onkel Anker hakker roer.
Det er Anker der driver den af.
Mine forældre der
høster på gammeldags vis. Med en selvbinder hed
den maskine vist nok.
Familie sammenkomst foran forpagterboligen
1966
Her er jeg med kælegrisen Gysse.
Den præsten så levende i en skotøjsæske
inde i ovnen. Den var lille af fødsel , så
krævede ekstra omsorg.
Mine forældre og jeg på traktoren.
Præstegården ved vintertide 1970
Min far på Helle . Helle er på vej over mod mig.
Min far og mig på gårdspladsen.Dengang
Lindetræet i gårdspladsen nåede helt ned til
jorden.Et rigtig lege gemme træ .
 
Hvad er der lige sket her? jo der er sket det.
At fotohandleren der fremkaldte billederne her ,
har vendt dem forkert. De er spejlvendt.
Ikke fordi der sker underlige ting og sager
om natten
i præstegården.
Min far til hest. Helle var nederdrægtig
udspekuleret.hun vidste lige hvordan, hun skulle
monke en. Så tog min far en ridetur, med hende ud
i pløjemarken. Til hun artede sig. Hun var med føl
da hun blev solgt.
Her forlader det sidste korn vi dyrkede præstegården.
Det blev solgt.Dyrene var solgt.Staldene var tomme
og rene.
Ingen lyde derfra mere. Rigtig trist at se det hele lukkede
ned. En epoke med præstegårdsforpagtere var slut.
Der kom ingen ny efter mine forældre.
Forpagterboligen blev lejet ud til familien Sandager
fra Ladby. Jeg har gået i klasse med deres Jens.
Han drillede mig godmodigt med jeg nok
Om Jens blev hellig aner jeg ikke. Men så må der være
sket en gevaldig kovending med ham...griner. den bandit,
skrevet med et smil på læben.
Vi skulle flytte retur til Næsby . Der byggede mine
forældre nyt hus.
Kølstrup Præstegård hvor jeg boede fra 1965- 1971.
Det er for mig den flotteste præstegård der findes.
Jeg er konfirmeret i Kølstrup Kirke.
Jeg har badet i Kertinge nor, der ligger lige ved præstegården .
Kølstrup ligger få km. fra Ladby og 7 km fra Kerteminde.
Link :til facebook gruppen om Nymarksskolen
Jeg blev født i en Odense forstad . Næsby. Rønnevej nr 9
20 maj 1956 Pinsemorgen. Der levede jeg en stille tilværelse.
Når min far havde fri fra DSB. Så ordnede han hus og have.
Rodede med sin nimbus med sidevogn. Senere blev det til Opel biler.
Min mor syede tøj til os piger.
Strut kjoler med knapper i ryggen og sløjfe der skulle bindes bag på.
Rigtig upraktisk i Nylon stof. Nylon var lige kommet frem,
det krøllede ikke ,så det var dejligt nemt, for en husmor.
Det var ikke videre behageligt at have på.
Engang syede hun et par bukser til mig i noget uldent stof.
med smæk , seler og foer. Vi skulle i byen. Så jeg fik mine
nye ternede bukser på. Jeg blev klædt om som den første.
Ergo skulle jeg finde på noget.indtil de andre var færdige.
Så jegsatte mig på kantstenen og legede med myrene i
grusset. Da min mor kom og vi skulle afsted...så havde
jeg slidt hul på min buksebag. Spørg lige hvor populær jeg
der var... huha.
(mon ikke det stof, har været godt mørnet ) min mor var lige ved at tude.
Da jeg var næsten 9 år, skulle vi flytte til
Kølstrup Præstegård. 1 April 1965 . Der blev mit liv
meget anderledes. Fra højtlæsning under standerlampens
skær, til at være landbrugsmedhjælper. Op klokken 6 morgen,
dække bord og lave kaffe til mine forældre. Til de engang kom
ind fra stalden. til selv at gå i skole de første år. Senere at
cykle 2 km til skole. Min storesøster ville ikke cykle
sammen med mig. Så jeg skulle cykle først.Skolen var
fra kl 8- 14 15 tiden . Så hjem og klæde om. Ud og hjælpe
til.Alt efter årstiden. Såning . Så gik jeg efter såmaskinen og
skulle se, om såsæden kom ud af maskinen. Hvis
ikke..så skulle den rystes . Så der ikke blev huller i kornmarken.
Der skulle lægges kartofler. Hjem på staldarbejde. Der skulle
renses krybber. Hakkes roer til foder, med en maskine med en
lang rem til en motor. Remmen der trak .drønede forbi en . med
en masse remsamlersøm , der let kunne have fået fat i ens tøj.
Når man står i et roerum , oven på roer der triller under en.
Utroligt der ikke kom flere til skade.
Roegreben var tung for en pige i den alder. Maskinen ikke
afskærmet . vandes dyr. De skulle have foder og der skulle muges
ud. Min mor malkede køerne. Når jeg havde vasket kopatterne af .
Hun fodrede grisene. ting vi måtte klare, når min far var
på arbejde på 3 holds skift ved D.S.B godsbefordringen.
Malkemaskinen skulle vaskes af og alle mælke spandene .
Der måtte bare ikke være mælkerester nogen steder. Så blev
mælken sur. Den skulle afkøles med rindende vand, ned over alle mælkejungerne. mælkeslanger skulle renses , med dertil lange
børster, som en flaskerenser. Vi havde ikke noget kølerum. Om
sommeren skulle vi hakke roer og udtynde dem med hakkejern.
Så de kunne vokse sig store. Senere på året skulle de aftoppes
manuelt og køres hjem i roekuler til opbevaring til vinterfoder.
Der skulle køres halm og hø hjem. Kartofler skulle samles op. Frugt plukkes.Der skulle skoves træer til brænde .Der skulle køres hjem
og stables i brændestak ,efter det var blevet kløvet. Den
brændestak skulle stå snorlige. Ellers var det en ommer.
Urtehaven skulle høstes. Alt der kunne avles, gjorde man
dengang selv. Der skulle syltes. Vi slagtede gæs, ænder,
grise, kalve og høns ..alt sammen noget, der tog tid.Der
skulle laves medister ,hakkes kød. Smeltes fedt. Laves blodpølse.
lungepølse. Stege skulle skæres ud og der skulle skæres kød fra
benene. der skulle laves sylte . Siden blev det alt sammen pakket
i de nymoderne plastikposer ,nummereret og bogført. Så var man
træt, efter sådan en lang slagtedag. Så blev der spist hjemmelavede flæskesvær. Dem med børster på var til hunden. Det kunne
forekomme ,hvis slagteren ikke havde skrabet grisen godt i
skoldningen i skyllekarret. Hvis du synes det er ulækkert. Så kan
jeg fortælle, at tandbørster førhen havde børstehår af svinehår.
Der skulle samles sten på markerne. Så redskaber ikke blev ødelagt.
Der var mange sten i vores jord. Der ligger en kæmpe sten, vi måtte
opgive.Den var næsten mandshøj. Den måtte godt være i min have herhjemme. Da året 1970 kom.. begyndte mine forældre på
at bygge nyt hus i Næsby. Det stod færdigt til 1971 og vi
flyttede fra Præstegården. En trist tid det sidste år. Dels blev
dyrene solgt , lidt efter lidt. De dyr jeg havde holdt af. Vores hund
blev aflivet. Den havde epilepsi. Jeg fatter godt de landmænd
der får deres besætninger slået ned . Det må være det værst
tænkelige. Ingen lyde fra den tomme stald. Ingen varme der slår
dig imøde . For mig var det hårdt. Et farvel til de dyr jeg elskede.
Et farvel til min bedste veninde Pia Poulsen. Jeg havde delt
glæder og sorger med. Som havde været, som en nær søster til
mig. Hun boede ved sine gamle bedsteforældre , hendes egen mor
var syg. Hun var altid indlagt.et ½ år efter jeg var rejst. Valgte
Pia livet fra.hun blev knap 16 . Hun blev begravet på Kølstrup
kirkegård . Ud for staldlængerne , hvor vi så tit havde hygget
os sammen ,med de små kalve og smågrisene. Jeg er sikker på,
om hun havde levet. Så havde vi haft en stor kunstner i Pia .
Hun var en knag ud i tegnekunsten. Hun havde et godt
medfødt gehør.Så hun kunne spille en melodi på sin melodica .
Bare hun havde hørt melodien en gang eller to.Så utroligt.
hun kunne tegne de flotteste kvinder i de flotte rober.
Som vi kender fra modebladene. Hun var en ener og har en stor
plads inde i mig. Har tit og ofte tænkt på hendes lille søster Bessie.
BBagerst fra Venstre: Lars Madsen,Lars nielsen, Christian Hansen,
Frode Nielsen,Helge Jeppesen,Jens Sandager,Søren Clausen,Bjarne Nielsen.
Foreste række fra Venstre: Tove Nielsen, Marianne Iversen,
Karin Lynge Johansen,Lillian Winther Nielsen, Hanne Christensen,
Susanne Hansen,Britta Pedersen,Vivi Madsen,Yvonne Pedersen.
Lærerinden: Inge Allesø Pedersen
Skoleåret 1966 Nymarksskolen ved Kerteminde.
Karin Lynge Johansen 1970
Bopæl : Kølstrup Præstegård.
Kølstrup Bygade 25 A-B
Kerteminde
Link til min tidligere klassekamerat og veninde
Susanne "Strøm" Hansen gift Pedersen Hun er strudseavler
Klassekammerat: Helge Jeppesen
MMin julemus jeg sendte ind til bagsidedrengende på
Fyens Stiftstidende og vandt i udtrækningen låge nr 1 som den første .
Hvor jeg fik bogen " Fyn fra oven " af Anders W. Berthelsen.
Der selv kommer fra det kvarter jeg selv bor i.
Han har skrevet mange bøger om Odense .
Min julemus blev vist på dagens lysavis.
Tryk på flaget med musemakøren så kommer du til toppen af denne side .
Så kan du bruge menuen til de andre sider .
|